Plads til at finde
din hylde

Sæt retningen
for din udvikling

Som elev i BAUHAUS sætter du selv retningen for din udvikling. Vi har ikke facit på, hvad der er den rigtige vej for dig, men vi vil gerne hjælpe med at finde den. Hos os kan du udforske og skabe din egen karrierevej – alt efter dine interesser og ambitioner. Her er nemlig plads til dig og til, at du kan finde din hylde i et stærkt fællesskab, hvor vi hepper på hinanden.

Vi er stolte af vores kultur, der rummer en masse forskellighed, som styrker os i vores fælles opgave om at give alle kunder service i verdensklasse.

Varighed

Uddannelsen tager 2 år
Du skal på skole i i alt 4 x 2 uger

Adgangskrav

EUX, HHX, HG og EUD 
STX, HF og HTX
(+ 5 ugers EUS-forløb)

Økonomi

Helt ekstraordinært giver vi et BAUHAUS-elevtillæg på 1.000 kr. oveni elevlønnen
(for elever under 25 år)

Et nøje tilrettelagt forløb
specifikt til BAUHAUS-elever

Elevuddannelsen i BAUHAUS er et unikt og struktureret toårigt forløb, hvor du veksler mellem praktik i varehuset og skoleophold på Business College Syd. I løbet af de to år vil du lære alt om salg og godt købmandskab, og du vil blive klædt på til at blive en succes inden for salg til både private og professionelle kunder. Uddannelsen er designet særligt til BAUHAUS-elever, og med dét fundament er du sikret en stejl faglig og personlig læringskurve, som gør dig klar til en spændende karriere inden for handel og detail!

Under uddannelsen skal du på skole i 8 uger, hvor du sammen med dine elevkollegaer fra hele landet får en solid teoretisk værktøjskasse, praksisnær undervisning og et stærkt elevsammenhold. Du går nemlig på hold kun med BAUHAUS-elever. I varehuset bliver du en del af teamet, og du får dine egne ansvarsområder. Du vil komme rundt i varehusets forskellige salgsafdelinger, så vi sikrer dig en bred uddannelse med masser af muligheder.

Bauhaus 0996

Uddannelsesforløb

Introduktion i varehuset og introdage med elevholdet

Oplæring og træning i daglige opgaver

Modul 1 (2 uger)

Koncept og profil

Daglige opgaver og oplæring i nye områder (ifølge din uddannelsesplan)

Modul 2 (2 uger)

Salg og markedsføring

Daglige opgaver og oplæring i nye områder (ifølge din uddannelsesplan)

Modul 3 (2 uger)

Butiksøkonomi og -drift

Daglige opgaver og forberedelse til fagprøven

Modul 4 (2 uger)

Klar til fagprøve

Praktisk fagprøve i varehuset, skriftlig aflevering og mundtlig eksamen

Daglige opgaver og fejring af uddannelsesafslutning

Introforløb
Elevtid i varehuset
Skole
Fagprøve og eksamen
Introforløb
Elevtid i varehuset
Skole
Elevtid i varehuset
Skole
Elevtid i varehuset
Skole
Elevtid i varehuset
Skole
Fagprøve og eksamen
Elevtid i varehuset

Beskrivelse af forløbet

Introforløb

Du starter elevuddannelsen i varehuset, hvor du lærer dine kollegaer at kende og introduceres til dagligdagen i et byggevarehus. Her har vi et introduktionsprogram klar til dig, så vi sikrer, at du får en god start på din uddannelse.

En del af din intro er også at komme på introdage med de andre nye BAUHAUS-elever. Dagene er fyldte med sjove aktiviteter, teambuilding og spændende introduktioner. I bliver rystet sammen til et hold, og vores elever kommer altid hjem fra introdagene høje på energi, motivation og fulde af forventninger til de næste skoleophold.

Praktik i varehuset

I løbet af din praktik vil du prøve kræfter i flere af vores salgsafdelinger. Vi har afdelinger inden for både værktøj, have, trælast, maling, belysning, VVS og fliser.

Fra dag ét får du en uddannelsesansvarlig, som er en erfaren BAUHAUS-leder, der støtter dig under hele din uddannelse.

Modul 1 – Koncept og profil

På første skoleophold sættes for alvor fart på din udvikling. Det er nu, vi starter med at koble dagligdagen i varehuset med teorier inden for salg, vareeksponering, kunder, salgsøkonomi… og meget mere. Derudover er produktundervisning i vores store sortiment en del af alle skoleophold. På dette ophold sætter vi fokus på haveprodukter, planter og byggematerialer, så du bliver helt klar til at rådgive kunder, når havesæsonen skydes i gang.

Modul 2 – Salg og markedsføring

Andet modul handler om personligt salg, salgets faser, markedsføring og målgrupper. Produktundervisningen vil centreres om sortimentet i vores afdeling for værktøj og isenkram, så du bliver skarp inden for dette område.

Derudover får du på dette modul viden om vores back-office-funktioner, når holdet besøger vores danske hovedkontor (Servicecentret) i Aarhus. Her vil du opleve at få en bedre forståelse for BAUHAUS, forretningen og detailhandlen i et bredere perspektiv.

Modul 3 – Butiksøkonomi og -drift

Så er det blevet tid til at udvide din viden om butiksdrift et spadestik dybere. Salgsstatistikker, nøgletal, logistik, indkøb og svindkilder er bl.a. på programmet på tredje modul. Interne undervisere er en væsentlig del af vores elevuddannelse, og du vil på modulet høre om, hvordan vi aktuelt arbejder med svind og svindbekæmpelse i BAUHAUS.

Produktfokus på dette modul er maling, kemi og belysning, hvor du vil få hands-on-undervisning fra flere af vores leverandører på områderne.

Modul 4 – Klar til fagprøve

Nu nærmer du dig fagprøven, hvor det hele skal kobles sammen og give mening i en helhed. På sidste modul forbereder vi os til fagprøven ved at binde fagene sammen. Vi besøger leverandører samt BAUHAUS i Tyskland – sideløbende med at du lærer en masse om VVS-artikler, fliser og klinker.

Modulet slutter vi af med en hyggelig afslutningsmiddag for hele holdet.

Fagprøve og eksamen

Nu bliver det ekstra sjovt! I løbet af det sidste halvandet års uddannelsesforløb har du helt sikkert fået nogle spændende idéer til ting, man kan gøre smartere, bæredygtige løsninger, salg der kan optimeres, salgsareal der kan udnyttes, nye teknologier der kan bringes i spil osv. Det er nu, de skal afprøves i en fagprøve.

Det er også nu, vi kårer årets elev, afslutter uddannelsen med fejring og forhåbentligt sammen finder ud af, hvad din næste spændende udfordring i BAUHAUS skal være.

Hverdagen

Hverdagen i BAUHAUS foregår i højt tempo, godt humør og med en masse forskellige mennesker og opgaver. En stor del af din arbejdsdag vil gå med at hjælpe og rådgive kunder, men derudover vil du lave sæsonopbygninger, udstillinger samt sikre en salgsklar butik. Du vil komme rundt i forskellige salgsafdelinger, så dét at lære om vores mange produkter bliver også en stor del af din hverdag. Værktøj, havemaskiner, gulve, maling, el og VVS er blot nogle af de områder, du vil få en masse viden omkring – og formentlig bliver du hurtigt familiens og vennekredsens DIY-ekspert.

Som elev får du hver dag muligheden for at vise din nye viden frem i mødet med kunderne. Vi drives nemlig af lysten til at gøre en forskel for vores kunder, og vi elsker at fejre de små og store succeser undervejs.

Bauhaus 1475

Karrieremuligheder

Med en elevuddannelse i BAUHAUS vælger du ikke blot en uddannelse, men forhåbentlig en spændende karriere i BAUHAUS. Her er mange veje at gå, og en god start er vores elevuddannelse. Motiveres du af at lave et godt salg og rådgive kunder, så har vi salgsafdelinger inden for både værktøj, maling, belysning, have, trælast og VVS.

Er din drøm at blive leder, fortsætter du måske din udvikling på vores lederuddannelser. Måske går du hele vejen fra Sælger til Salgsleder til Afdelingschef til Souschef og i sidste ende Varehuschef? Uanset hvad er én ting sikkert – vi har fokus på dig, din udvikling, motivation og ambitioner. Har du viljen og evnerne, så er vi klar til sammen at finde din hylde i BAUHAUS!

Bauhaus 1152
Bauhaus 0592

"Det bedste ved mit job er at bidrage til, at BAUHAUS’ kunder får en service over det sædvanlige. Ansvar, indflydelse og udviklingsmulighederne her motiverer mig, og mit næste mål er klart: varehuschef!"

Rüstem, Souschef (elev 2013-2015)

Martin Wraae Hansen Kolding

"Efter min elevtid har jeg både været sælger, afdelingschef, souschef og nu varehuschef. Jobbet som varehuschef er mit drømmejob. Ledelse, indflydelse og den store berøringsflade motiverer mig, og jeg kan være med til at gøre BAUHAUS endnu bedre. "

Martin, Varehuschef (elev 2009-2011)

Bauhaus 0570

"Min vej fra elev til afdelingschef er gået ret hurtigt, og det er fedt nu at have fundet sit rette element. Det bedste ved mit job er at se mine medarbejdere rykke sig, og at vi sammen rykker os som team."

Charlie, Afdelingschef (elev 2018-2020)

Bauhaus 0640

"Efter en tur rundt i varehuset under elevtiden er arbejdsglæden nu på sit hidtil højeste som servicechef. Jeg kan være med til at skabe glæde og udvikling hos mine ansatte, og det er fedt!"

Mads, Servicechef (elev 2018-2020)

Bauhaus 0627

"Jeg lærer nyt hver dag, hvilket motiverer mig til at blive den bedst mulige udgave af mig selv. At kunne hjælpe kunder og kollegaer med et smil, giver mig en følelse af at gøre en forskel."

Troels, Sælger (elev 2020-2022)

Er du vores
kommende elev?

Så kontakt os eller send din korte ansøgning samt CV. Vi søger nye elever hvert år med opstart d. 1. september. 

Du kan se vores ledige elevstillinger herunder.

Bauhaus 1315

Ledige elevstillinger